Abort – Vi varetager medicinsk abort
Afslutning af en uønsket graviditet
Hvornår kan man få en abort?
Det kræver ikke nogen henvisning fra din egen læge at få en abort hos os, og du kan som regel få en tid til en medicinsk abort eller en undersøgelse allerede samme dag eller dagen efter.
Vi vil rådgive og vejlede dig omkring dit valg og behandling i trygge rammer, og vi sikrer os, at du kommer igennem forløbet på den bedst mulige måde. Vi følger dig fra start til slut, og du har altid mulighed for at få kontakt til os under hele behandlingsforløbet.
Hvornår kan man få en medicinsk eller kirurgisk abort?
En medicinsk abort kan udføres på alle gravide kvinder over 18 år, der ønsker at afbryde en graviditet inden udgangen af den 12. graviditetsuge. Typisk udføres denne type abort før graviditetsuge 9 og fremprovokeres ved hjælp af en pille.
Graviditetsugerne beregnes fra den første dag i din sidste menstruation og altså ikke fra den dag, hvor du tror eller ved, du er blevet gravid.
Kontakt os for rådgivning og tidsbestilling
Vi står klar til at hjælpe dig med kompetent rådgivning og vejledning, så du kan komme igennem forløbet på den bedste måde. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål, hvis du har brug for rådgivning og vejledning, eller hvis du ønsker at bestille en tid til at få foretaget en abort.