Overgangsalder – symptomer og behandling
Er du kommet i overgangsalderen?
Har du en mistanke om, at du er kommet i overgangsalder, og ønsker du en snak om dette samt en undersøgelse, så er du meget velkommen hos os.
Vi er specialister inden for individuel rådgivning og behandling, og vi sætter en stor ære i at højne livskvalitet og sundhedsfremme omkring overgangsalderen.
Vi har også stor viden om perimenopause som er et relativt nyt begreb at tale om, men mange kvinder har behov for et hormontilskud op gennem 40érne, så vær opmærksom på dette.
Vi har desværre lang ventetid, men der er også mulighed for private konsultationer.
Du skal have en henvisning fra din egen læge, før du bestiller tid.
Hvornår starter overgangsalder?
Overgangsalderen starter typisk for kvinder i alderen mellem 45 og 55 år.
Kvinder får i gennemsnit deres sidste menstruation, når de er omkring 52 år gamle. Det er i perioden omkring den sidste menstruation, overgangsalderen starter.
Hvor længe varer overgangsalder?
Overgangsalderen er en periode, der typisk varer i 2-5 år, men dette kan variere meget fra person til person.